Artsakhs Historie
Efter at Armenien blev sovjetiseret, udsendte Aserbajdsjan en erklæring, der anerkendte de omstridte områder Nakhijevan, Zangezur og Artsakh som dele af Sovjet-Armenien.
Republikkerne Armenien og Artsakh blev uafhængige efter den russiske revolution. Aserbajdsjan forsøgte at tage kontrollen i Artsakh, men mislykkedes på grund af modstanden fra den lokale armenske befolkning.
Mødet i "The Caucasian Bureau" bekræftede Artsakh som en del af Sovjet-Armenien.
Under 24 timer senere ændrede "The Caucasian Bureau" sin beslutning og Artsakh blev, med sit armenske flertal, placeret under sovjetisk aserbajdsjansk kontrol i stedet for sovjetisk armensk.
Sovjet-Aserbajdsjan etablerede den autonome enklave Artsakh. Under det sovjetisk Aserbajdsjanske styre startede man en etnisk udrensning af armenierne; de armenske kirker og klostre i Artsakh blev enten destrueret eller lavet om til bl.a. lagerlokaler, samtidig med, at etniske armeniere blev jaget væk, så azerier kunne slå sig ned. Andelen af armeniere i regionen gik derfor på kort tid fra at udgøre 90 pct. til at udgøre 75 pct., men de var dog stadig i flertal.
Første store demonstration i Artsakhs hovedstad, Stepanakert bliver efterfulgt af store demonstrationer i Armeniens hovedstad, Yerevan, som støtter Artsakhs ønske om forening med Armenien.
Den lovgivende magt i den autonome enklave Artsakh udsender en anmodning om at slutte sig til det Sovjetiske Armenien.
Forfølgelse i den aserbajdsjanske by, Sumgait, fører til snesevis af armenieres død samt udvandring af den store armenske befolkningsgruppe.
Den sovjetiske leder Gorbatjov afviser armenske opfordringer til forening.
Den lovgivende magt i den autonome enklave, Artsakh, vedtager i fællesskab en beslutning om at bede om forening med Armenien.
Det Sovjetiske Armenien stemmer for en forening med den autonome enklave, Artsakh.
Det Sovjetiske Aserbajdsjan gør modstand mod valgresultaterne om, at Artsakh skal forenes med det Sovjetiske Armenien.
Den regionale lovgiver i enklaven, Artsakh, stemmer for forening med det Sovjetiske Armenien.
USSR’s højeste råd afviser enklavens krav om forening med det Sovjetiske Armenien.
Lovgivere fra det sovjetiske Armenien og Artsakh afgiver deres erklæringer om forening.
Forfølgelser af den armenske befolkning i Baku fører til utallige dødsfald samt udvandring af armeniere.
Med støtte fra de interne sovjetiske tropper indleder aserbajdsjanske SWAT-enheder Operationen Ring, hvor befolkningen rykkes og deporteres fra Artsakh.
Artsakh afholder en demokratisk folkeafstemning om uafhængighed og med 99,98% af stemmerne erklærer de sig for en uafhængig selvstændig republik.
Armenien erklærer sin selvstændighed fra Sovjetunionen, efter positive resultater fra den nationale folkeafstemning.
Belejringen af Stepanakert begynder med beskyldninger af missiler affyret fra Agdam, som på daværende tidspunkt var under azeri kontrol.
Aserbajdsjanske styrker går ind i landsbyen Maragha og myrder over 40 civile.
Armenierne får kontrol over Shushi, hvilket sætter en stopper for belejringen og dermed bombardementet af Stepanakert, idet GRAD-løfteraketterne blev affyret fra Sushi.
Armenierne får kontrol over Lachin og etablerer en korridor mellem Armenien og Artsakh.
Armenske styrker etablerer kontrol over Jebrayil, Kubatli distrikterne og dele af Fizuli, der er omkring Artsakh.
En protokol underskrevet i Kirgisistans hovedstad Bishkek af Armenien, Aserbajdsjan og Nagorno Karabakh og formidlet af Rusland, etablerer en våbenhvile, der afslutter den fire år lange krig i Artsakh.
OSCE Minsk-gruppe fastlægger det trilaterale formandkabsformat med USA, Frankrig og Rusland, der stadig er gældende indtil i dag.
Den aserbajdsjanske leder Heydar Aliyev dør og bliver efterfulgt af sin søn Ilham.
Under en NATO-træning i Budapest myrder den aserbajdsjanske officer Ramil Safarov den armenske officer Gurgen Margaryan med en økse i sin søvn. Ved sin udlevering til Aserbajdsjan bliver Safarov modtaget som en nationalhelt af præsidenten Aliyev.
Efter et møde i Washington mellem Aliyev og den amerikanske udenrigsminister John Kerry erklærer den aserbajdsjanske præsident, at en løsning kun er mulig, hvis armenske styrker trækker sig ud af Artsakh. Kun timer senere begynder Aserbajdsjan offensiven.
Aserbajdsjan indleder den største offensive angreb siden afslutningen af den aktive krig i 1994. I løbet af 4 dage bliver tungt artilleri og droner anvendt i kampene og begge sider lider hundredvis af tab.
Aliyev og Pashinyan mødes i München og afholder efter mødet en fælles konference, den første mellem armenske og aserbajdsjanske ledere siden 2001.
Et aserbajdsjansk patruljekøretøj krydser over til den armenske side i Tavush, hvilket udløser et modangreb fra armensk side, der efterlader fire aserbajdsjanske officerer døde. I de følgende dage fortsætter Aserbajdsjan sit angreb og under armensk forsvar bliver en aserbajdsjansk general dræbt, hvilket udløser en bølge af pro-krig protester i Aserbajdsjan, hvor demonstranterne forlanger krig mod Armenien. Optrapningen efterlader 18 kombinerede døde og er den mest dødbringende siden 2016.
Tyrkiet lover fuld støtte til Aserbajdsjans bestræbelser på at genoprette sit territoriale integritet. Fælles militære øvelser finder sted i Nakhichevan og Baku, hvor Tyrkiet transporterer F-16 jagerfly og andet militært udstyr til Aserbajdsjan.
Aserbajdsjan indleder en offensiv i fuld skala langs hele kontaktlinjen mellem armenske og aserbajdsjanske styrker i Artsakh.
Efter et møde i Moskva med udenrigsministrene i Rusland, Armenien og Aserbajdsjan indgår man en humanitær våbenhvile, der skal overholdes fra kl. 10 den 10. oktober, men bliver hurtigt krænket på grund af fornyet aserbajdsjansk beskydning.
En ny våbenhvile indgås, men holder kun i et par minutter, før kampene genoptages, da Aserbajdsjan meddeler, at våbenhvilen kun er beregnet til at inddrive døde og sårede soldater fra området og ikke er beregnet til at standse kampoperationer.
Human Rights Watch udgiver en rapport, hvori de bekræfter at Aserbajdsjan har anvendt klyngebomber på civilbefolkningen i Artsakh, hvilket strider mod den internationale menneskerettighedslovgivning.
En våbenhvile indgås for tredje gang, denne gang med hjælp fra USA. Endnu engang bryder Aserbajdsjan våbenhvilen, kort tid efter den er trådt i kraft.
Aserbajdsjan bruger ammunition med hvidt fosfor i Karabakh
I kølvandet på erobringen af Shusha, blev en våbenhvile aftale underskrevet af præsidenten for Aserbajdsjan, Ilham Aliyev, premierministeren for Armenien, Nikol Pashinyan og Ruslands præsident, Vladimir Putin.